Sejren til "NEJ", baseret på arbejderklassen, med mere end 60% af stemmerne er en revolutionær begivenhed. Folket har givet et mandat til revolutionær modstand og mod Memorandumaftaler. Det er tid for nationaliseringen af bankerne, en afvisning af gælden og omstyrtelse af memorandummet og den barbariske kapitalisme, som skabte dem.
Af den Kommunistiske Tendens i Syriza 5. juli
De officielle resultater viser en stor sejr for arbejderklassen til "NEJ" ved folkeafstemningen - 61,32% for NEJ og 38,68% for JA. Arbejderklassen, de forarmede lag, de studerende, unge i arbejde og arbejdsløse, med centrum i de progressive områder af landet, dets større byer, sendte et budskab om heroisk modstand mod den "sorte front" bestående af trojkaen og den græske herskende klasse.
Den kendsgerning, at folkeafstemningen blev gennemført under alt andet end demokratiske betingelser, under en terrorist økonomisk krig fra den "sorte front" mod folket, lukkede banker, ubetalte arbejdere og pensionister, trusler og afpresning fra trojkaens repræsentanter og borgerlige politiske ledere af den Europæiske Union og konstant hysterisk, provokerende propaganda i medierne, giver NEJ-sejren revolutionær karakter.
Mandatet fra folkets flertal er klart. Det anmoder regeringen om at fortsætte med at modstå at underskrive Memorandumaftaler og til at træffe passende foranstaltninger for sejrrigt at imødegå den klassekrig, som trojkaen og det græske kapitalistiske oligarki fører, og som vil eskalere i de kommende timer og dage.
Inden for dette generelle mandat bør regeringen fra i morgen, mandag, ikke spilde mere tid i forgæves forhandlinger med pengeafpresserne – imperialismens "Institutioner", som kun kan føre til forskellige versioner af et memorandum. Den har pligt til at træffe de nødvendige radikale foranstaltninger.
Bankerne må øjeblikkeligt nationaliseres for at beskytte små og mellemstore opspareres indskud. Den gæld, som er "ulovlig" ifølge parlamentets sandhedskommission, må annulleres. En omfattende plan for øjeblikkelig tilbagetrækning af memorandummet og omstyrtelsen af den brutale kapitalisme, der skabte dem (se det program som den Kommunistiske Tendens har foreslået) bør gennemføres, ledsaget af en mobilisering af arbejdere og unge, der klart viste den revolutionære stemning med den storslåede demonstration i fredags i Athen, men også med deres klassestemmer i dag, som en garanti for gennemførelsen af disse foranstaltninger.