Massiv bevægelse blandt immigranter mod Bush' politik
"jeg er illegal. Og hvad' så? Præsident Bush har brug for at vide, at der bag hver illegal immigrant er en brillant studerende, der ikke kan arbejde, og at andre ikke kan arbejde, fordi de ikke har kørekort, dette må stoppe nu!"
Gloria Saucedo, National Mexican Brotherhood
"Den sovende kæmpe er vågnet og det var anti-immigrant lovene der vækkede den… efter d. 25. marts vil der være et før og efter"
Juan Jose Gutierrez, USA Latinos
Bevægelsen til venstre, som vi arbejdere oplever, vil før eller siden reflekteres i de forenede stater. Revolutionerne og opstandene, som vi ser i Latin Amerika, specielt i Venezuela og Bolivia, ikke kun inspirerer de bevægelser, som vi i øjeblikket ser i Los Angeles, men markerer også en ny periode i klassekampen. Disse revolutioner ses af alle arbejderne i Latin Amerika, inklusiv latinamerikanske migranter, som den første salve i kampen imod angrebene fra den herskende klasse.
Anti-immigrant loven
Det, der har fremprovokeret disse utrolige bevægelser af udenlandske arbejdere, var forslaget om en immigrations lov kendt som "Sensenbrunner loven", som kriminaliserer illegale udenlandske arbejdere. I den foreslås det, at man bygger en mur ved USA's sydlige grænse og sætter brutale restriktioner på migrerede arbejdere.
Undskyldningen for at introducere denne reaktionære lov er "forebyggelse af terrorisme". På samme måde, som denne undskyldning er blevet brugt til, at begrænse amerikanske arbejderes demokratiske rettigheder, at gå i krig i Irak osv. bliver den nu brugt til at stoppe eller i det mindste begrænse strømmen af udenlandske arbejdere ind i USA.
Det er nødvendigt at pointere, at immigrationen af latinamerikanske arbejdere til USA ikke sker, fordi disse arbejdere vælger at forlade landet for at se verden, men af den simple grund at lakaj-regeringerne i Latin Amerika har bevist, at de er ude af stand til, at tilbyde selv de minimale forhold for, at disse arbejdere kan overleve i deres egne lande. Dette problem er ikke længere resultatet af specifikke problemer i specifikke lande, men kapitalismens krise, der søger at eksportere sine problemer fra den avancerede industrialiserede verden til de mindre udviklede lande. Det gør den ved at eksportere overskydende varer fra det amerikanske marked, samtidig med at den gør disse varer mere konkurrencedygtige ved at bruge billig arbejdskraft til at reducere produktionsomkostningerne. Amerikansk imperialisme er også den primære drivkraft bag privatiseringerne, af den offentlige industri og service sektor i Latin Amerika, der har resulteret i, at fagforeningerne er blevet svagere, at tidligere af arbejderklassens landvindinger er blevet ødelagt og et katastrofalt fald i lønningerne.
Hovedårsagen til immigration er den politik, der er pålagt af den Internationale Monetære Fond (IMF) og Verdensbanken, presset igennem af den amerikanske regering, og som er blevet udført af de forskellige pressede Latin Amerikanske regeringer. Disse er de virkelige årsager til denne tvungne immigration, og det er de samme mennesker, der klager så bittert over problemet, som prøver at fikse det på denne mest reaktionære måde.
Splittelser blandt den herskende klasse og dets regeringer
Debatten i senatet omkring denne lov har skabt splittelser i den herskende klasse i USA og mellem de Latin Amerikanske regeringer og den amerikanske. I lang tid har de Latin Amerikanske regeringer talt om et lige samarbejde, et forhold der lovede godt venskab osv. Ikke desto mindre har den amerikanske regering med truslen om, at stoppe samarbejdet sat en effektiv stopper for enhver beslutning, den ikke har brudt sig om. Det er i disse tider, at man ser forholdet mellem amerikansk imperialisme og de Latin Amerikanske regeringers sande natur: Et forhold mellem en hest og dens rytter, et forhold der ikke er synderlig favorabelt for den stakkels hest.
De Latin Amerikanske regeringer, specielt Mexicos, håbede på, at Bush, som svar på deres tjenester ville opføre sig som en gentleman og føre en immigrationspolitik, som ville gavne begge sider. Desværre har denne bunke klovne dog ikke modtaget andet end et spark i røven.
Men der ender historien ikke. I virkeligheden har immigration ikke været så dårlig en ting for alle amerikanere, specielt ikke for de arbejdsgivere som ansætter udenlandske arbejdere. For dem repræsenterer det en yderligere besparelse på deres lønudgifter. Udenlandske arbejdere tjener en tredjedel af det, som amerikanske arbejdere får i løn. Det er derfor, vi har set repræsentanter for visse økonomiske sektorer i opposition til denne lov.
Det bedste resultat for disse kapitalister ville tillade, hvis og når det behøvedes og under deres kontrol, kontrolleret tilstrømning af udenlandske arbejdere, som så kunne arbejde "legalt". Dette ville lade disse herrer fortsætte med, at rage formuer til sig ved at betale latterligt få penge til udenlandske arbejdere, der så ikke ville have nogen jobsikkerhed, og som ville være under konstant fare for udvisning, hvis de skulle vove at klage. På denne måde ville Amerikansk statsborgerskab være udelukket.
Disse bevægelser er kun begyndelsen og et glimt af hvad der venter
Der er dog sket noget, som hverken Bush-regeringen eller den amerikanske kapitalisme havde regnet med. Disse bevægelser har overrasket dem alle, og gjort det klart hvad svaret på et angreb vil være: mobilisering og kamp.
De historiske bevægelser lørdag d. 25 marts var utrættelige. Tusinder, måske millioner, af arbejdere og unge gik på gaden for at demonstrere. Disse tal var ekstraordinære: 500.000 i Los Angeles, 200.000 i Chicago, 50.000 i Denver, 80.000 i Atlanta og så videre. Det skønnes, at der i USA som helhed var over to millioner arbejdere, der har demonstreret igennem de sidste to uger. Hvad, dette helt tydeligt viser, er, at udenlandske arbejdere ikke kun er i service sektoren, men også i industrien, som er samfundets base, eftersom Chicago hovedsageligt er en industriby.
Selv organisatorerne blev overraskede over demonstrationernes omfang. På universiteterne har unge immigranter demonstreret og er gået fra det ene universitet til det andet og bedt andre om at gå med dem i kampen. Atmosfæren er elektrisk. De mest populære slogans har været: "Vi er arbejdere, ikke kriminelle", "I dag marcherer vi, i morgen boykotter vi" og "en dag uden immigranter".
"Sidste fredag, d. 24. marts, i Atlanta, rapporterede organisatorerne af en protest imod anti-immigrations tiltag, at 80.000 latinoer ikke kom på arbejde, i den største protest i USA i nyere tid" (La Jornada, 26. marts)
Man føler, at protesterne vil eskalere, hvis Bush regeringen nægter at trække alle anti-immigrations love tilbage. Selv på selve dagen organiserede demagogen Bush et møde, hvor han gav statsborgerskab til nogle få immigranter, men protesterne stoppede ikke.
"Næsten 10.000 demonstranter marcherede igennem et af hovedgaderne i Detroit til retsbygningen for at protestere imod de anti-immigrations forslag, der bliver overvejet i Washington. Mexicanere, centralamerikanere og arabere marcherede sammen for at fordømme tiltag, der vil kriminalisere dem uden officielle papirer, og samtidig dem som ønsker at hjælpe dem."
"Samtidig fortsatte titusindvis af studenter med at protestere i forskellige dele af landet. Næsten 10.000 elever fra otte skoler i Los Angeles og områderne omkring forlod klasserne for at deltage i marcherne og demonstrationerne. Nogle kravlede endda over skolemuren, da staben prøvede at låse dem inde. Om eftermiddagen råbte hundrede af dem slogans i bymidten, nogle af dem i følgeskab med lærere, under påskud af at eskortere dem for sikkerhedens skyld."
"I Dallas forlod hundrede af studerende fra flere læreanstalter klasserne i protest for at deltage i en demonstration i en offentlig park. Studerende i Houston, Oakland, og San Francisco udførte lignende handlinger og selv i Salt Lake City, i Utah forlod de studerende timerne på to skoler” (La Jornada, 29. Marts)
Amerikanske arbejderes enhed
Disse mobiliseringer vil have en vigtig effekt, ikke kun i bevidstheden på udenlandske arbejdere, men alle arbejdere i USA. Angreb på de amerikanske arbejderes levestandard har været på dagsordnen i et stykke tid. Regeringen har hentydet til angreb på pensionssystemet, og dette vil være et af de varme emner i de kommende måneder og år. Lønningerne har stået stille i over fem år, og der er ikke udsigt til, at de stiger. Borgerskabet har brugt immigranter til at presse arbejdernes lønninger ned og til at forgifte atmosfæren med racistiske taler og lignende.
Over de næste par år vil vi se disse bevægelser blandt immigranter gentage sig, men næste gang vil de være på et kvalitativt højere plan, da det ikke kun vil involvere immigranter, men også amerikanske arbejdere som fremsætter sloganet om enhed. Der er ikke nogen anden vej frem for arbejderklassen end fælles kamp mod dens udbyttere. De, som i dag præsenterer anti-immigrationslove, vil angribe pensionssystemet i morgen. Det var også disse mennesker, der trak landet ind i krigen mod Irak, (som indtil videre har kostet 2000 unge amerikanske mænd og kvinder livet), osv.
Den eneste måde, for arbejderne - alle arbejdere uanset nationalitet – til at slippe af med denne reaktionære og skadelige politik er at forberede en generalstrejke. "Dagen uden immigranter" må blive til "Dagen uden arbejdere" med disse krav:
Nej til anti-immigrations loven!
Stop Krigen i Irak!
Ud med Bush - for en arbejderregering!