Scenen er sat for en massiv konfrontation mellem klasserne i Mexico. Foran mere end en halv million støtter har PRD’s præsidentkandidat Andres Manuel Lopez Obrador formelt sat spørgsmålstegn ved valgresultater fra den 2. juli, fremsat beskyldninger om snyd og anført irregulariteter i valgprocessen som bevis. Som vi har forklaret i vores tidligere artikel, er det ret klart at der blev svindlet med valget for at forhindre PRD i at vinde valget. Den mexicanske herskende klasse og imperialisterne var parate til at gøre hvad som helst for at forhindre Lopez Obrado i at blive Mexicos næste præsident. Den herskende klasse er desperate for at undgå, at den revolutionære bølger som farer over Latin Amerikan ruller over Mexico til selve grænsen til USA, fordi Mexico er et af vigtigste lande i Latin Amerika, og det spiller også en integreret rolle i NAFTA. USA frugter, at hvis Lopez Obrador vandt valget så ville de have en ny Chavez i deres hænder. Om dette faktisk ville havet været tilfældet eller ej betyder ikke rigtig noget; det var simpelthen udsigten, der skræmte dem.
Selv før valget, for et år siden, arrangerede de amerikanske og mexicanske herskende klasser et plot, for at forhindre Obrador fra at stille op til præsident. I dette forsøg blev de besejret af masserne, hvilket kun forøgede den herskende klasses beslutsomhed i at forhindre ham i at vinde valget. Deres hovedfrygt var, at givet den stigende radikalisering i arbejderklassen, kunne masserne slippe ud af Lopez Obrador og PRD’s kontrol.
Hele det borgerlige samfund har samlet stillet sig imod Obrador og PRD. Præsidentkontoret og det Føderale Valginstitut (IFE) har været indblandet i snyd. Medierne, både indenfor og udenfor Mexico, gør nar af påstanden om snyd og forklarer at PRD’s sag er ”svag” og at, ”der findes få beviser som støtter Obradors påstand om udbredt snyd”.
Præsident Bush, Tony Blair blandt andre verdensledere, har allerede ringet til Calderon for at lykønske ham med sejren. Kontrollører fra EU har allerede påstået, at der ingen irregulariteter var og har opfordrer til ro. Calderon selv har allerede erklæret sejren og har skitseret sit program. Calderon og den internationale presse har hyklerisk anklaget Obrador for ”ikke at spille efter demokratiets regler” og har fortalt ham, at han leger med ilden ved at mobilisere masserne.
Sagen
På trods af kendsgerningen, håner medierne anklagerne om snyd og siger at selv hvis der var en genoptælling, ville Calderon vinde, sagne for snyd er stærk Hvad der må gøres klart er dog, at den herskende klasse ikke ville have været i stand til at lave dette fusk hvis ikke det havde været for Lopez Obradors egen vaklen.
Den eneste grund til at snyderiet i første omgang kunne anvendes, var at valget var tæt. Det ser ud til at Lopez Obrador kun ville have vundet, med fem eller fire point. Havde hans sejr været større, ville det have været langt sværere at gennemføre snyderiet. Igennem hele kampagnen forsøgte Obrador at udvande sit program og forsikre den herskende klasse og imperialisterne om at han ikke var nogen Chavez, at han var ansvarlig, osv. Det må huskes at disse valg fandt sted i sammenhæng med en tiltagende radikalisering, som det sås i den nuværende mine- og stålarbejderkamp. Rent faktisk blev der indkaldt en national strejke til støtte for minearbejderne, den 28. Juni, lige før valget. Lopez Obrador appellerede til alle fagforeningerne – som i sidste ende spillede en nøglerolle i hans sejr – til at stoppe strejken. I hvert øjeblik af valgkampagnen, har Obrador forsøgt at berolige masserne. Havde han i stedet baseret sig på radikaliseringen, ville hans sejr have været langt større.
Det første tegn på stemmesvindel var selve valgets generelle retning. De foreløbige satte hele tiden Calderon foran, hvilket er underligt, i og med at resultaterne var så tætte. I et valg der var så tæt, hvor regioner er domineret af det ene eller det andet parti, måtte man forvente at PRD var foran på et eller andet tidspunkt.
|
Tilfælde af snyd, er ikke bare historier. De er blevet set af journalister og PRD aktivister, som blev instrueret til at tage billeder af de foreløbige stemmeregnskaber, og var i stand til at bruge disse fotos til at bevise at resultaterne sendt til IFE var forkerte.
|
Valget kan ikke blive forfalsket
Lopez Obrador har gjort alt han kan for, at holde hans svar på svindlen varsom og indenfor den borgerlige legalitets grænser - selv da hans borgerlige modstandere allerede havde brudt alle den såkaldte legalitets love.
Mens de ventede på de officielle resultater blev masserne mere og mere vrede og radikaliserede. Der var mange små demoer, forsamlinger og møder til støtte for Lopez Obrador og mod snyd. Stemningen blev mere og mere vred da PRD endelig indkaldte til massedemonstration sidste lørdag, den 8. juli. Hele pointen med denne øvelse så ud til at være, at give afløb for massernes vred. Det var ikke engang kaldt en massedemonstration, men bare et ”informationsmøde”. Ikke desto mindre mødte mere end 500.000 mennesker op på Zocalo-pladsen. Mange folk kunne ikke engang komme ind på pladsen. Stemningen på pladsen var radikal og militant.
|
Det må gøres klart at svaret til valgsvindelen er meget anderledes denne gang end det var til svindlen i 1988. Dengang accepterede PRD kandidaten Cardenas, resultatet. Han forlarede folket at valget var blevet forfalsket, men at der intet kunne gøres ved det. Folk grædte i Zocalo. Denne gang er Lopez Obrador blevet tvunget til at mobilisere folket og gå ad kampens vej. Han har lavet et meget konkret, om end begrænset, opråb til kamp. Han har krævet at demonstrationerne er fredelige og respektfulde overfor ”demokratiske love”.
Han bad om at der ikke kom nogen vejblokeringer og ingen ekstreme aktioner. Folk har indtil nu accepteret dette, men mange var ikke særligt glade for det. Dette går imod erfaringerne fra kampen imod korruption i staten Tabasco, da valget af Obrador blev forfalsket. Den gang organiserede han en massekampagne med civil ulydighed, som inkluderede vejblokader og besættelse af oliefelter
Og dette er hvad Fox, Calderon, de mexicanske imperialister. den herskende klasse og Lopez Obrador frygter. De er skrækslagene for at kontrollen med massernes mobilisering løber ud af hænderne på Lopez Obrador og PRD.
Som vi tidligere har forklaret finder kampen imod valgsvindel sted med baggrund i minearbejdernes strejke og lærernes kamp i Qaxaca. Denne kamp finder sted lige efter kampen imod og sejren over pensionsreformen. Det er vigtigt at bemærke at folk stadig husker hvordan de besejrede rigsretssagen imod Obrador sidste år – ved masseaktioner på gaderne.
|
Det er umuligt at forudse, hvordan bevægelsen vil udvikle sig. Hvad der står klart er, at hvis masserne følger Obrador og bliver indenfor den borgerlige legalitets begrænsninger, er der gode chancer for at valget vil blive forfalsket. Det vil ikke være første gang, at vi har set masserne blive overvundet af sådanne metoder.
På nuværende tidspunkt er situationen yderst favorabel for arbejderklassen. Den har ikke lidt nogen store nederlag og de har momentum. Igen og igen har de besejret Fox-regeringen. De er friske fra sejren mod udelukkelsen af Lopez Obrador. De har tiltro til deres styrke og deres evne til at besejre valgsvindlen. Minearbejdernes og lærernes nuværende kampe giver dem mere mod til, at tage kampen om valget ud på gaderne. Som i sagen med Haiti for kun kort tid siden, disse valg vil blive vundet i gaderne, ikke i magtens baglokaler i Mexico.
Masserne må danne møder til forsvar for valgene og mobilisere for at besejre den herskende klasse. En general strejke må indkaldes mod valgsvindlen. Kun med en stærk militant ageren, kan sejren sikres. En succesfuld kamp mod valgsvindlen ville give de mexicanske arbejdere mere mod på at presse på i deres kamp og åbne sluseportene for en revolutionær bølge overalt i Latin Amerika.