Halvanden millioner mennesker marcherede, i følge arrangørerne, søndag den 16. juli i protest mod valgsvindlen i det mexicanske præsidentvalg den 2. juli. Der var kulminationen på en national march indkaldt af PRD-kandidaten Andres Manuel Lopez Obrador (AMLO) og kravet var en fuld genoptælling, ”stemmeseddel for stemmeseddel, valgsted for valgsted”. Selv ifølge det mexicanske DF politi, som anslog marchens deltagerantal til 1,1 million, var dette en af de største demonstrationer i Mexico’s historie.
Demonstrationen gik fra det Nationale Antropologiske Museum til den enorme Zocolo plads. Men Zocalo var allerede fyldt, selv før marchen begyndte, af hundredtusinder, som fyldte gaderne i hovedstadens centrum og gjorde det umuligt at komme ind. Mange tog af sted fra deres regioner i onsdags og kom med bus, med bil og med lastbil frem mod hovedstaden.
Stemningen var meget radikal med slogans som “hvis vi får Calderon, vil der komme en revolution”. AMLO sagde, at dette kun var begyndelsen på en kampagne med massiv civil modstand, som vil inkludere opsættelsen af lejre udenfor kontorerne i alle landets 300 valgdistrikter, dannelsen af nationale komiteer for at koordinere mobiliseringen og indkaldelsen af en ny national march i Mexico City den 30. juli med et mål om dobbelt så mange deltagere.
|
Demonstrationen i går markerer et vigtigt skridt i kampen mod valgsvindlen. Denne kamp kan ikke findes kun med juridiske midler, men med massemobiliseringer i gaderne, der også leder op til en 24-timers generalstrejke, som kammerater fra den Marxistiske Tedens Militante har argumenteret for. Hvis, som Obrador sagde, en ”lille gruppe privilegerede folk” ved brug af ”tricks og penge”, stjal valget, kan de kun besejres gennem fælles handling fra arbejder- og bondemassen, der stemte på PRD.
Problemet som den herskende klasse i Mexico står overfor er, at dette er de værste tænkelige betingelser for, at de kan gennemføre deres program. Hvis Fox’s tidligere PAN-regering var ude af stand til at gennemføre nogen af de større kontrareformer de havde brug for (privatiseringen af olien og elektriciteten, ødelæggelsen af pensionssystemet og ”reformen” af arbejdsloven) på grund af masseopposition, så vil en Calderon regering, der bredt set betragtes som illegal, være endnu mindre i stand til at gennemføre dem.
|
Den mexicanske kapitalismes krise har skabt en situationen hvor hvad end den herskende klasse gør, så vil det være forkert. De vil forsøge at udvande den nuværende krise ved at udsætte tribunalets beslutning og måske tillader de en delvis genoptælling for at prøve at gøre bevægelsen træt ved ikke at tage en beslutning før slutningen af august… og det kan tilmed lykkes for dem. Men en periode er begyndt i Mexico med forøget konfrontation mellem klasserne, hvori arbejder- og bondemassen vil lære nogle meget værdifulde erfaringer og genopvække deres bedste revolutionære traditioner.