Studenterbevægelsen i Grækenland: den første kamp er vundet, men krigen fortsætter

Danish translation of The student movement in Greece: the first battle is won but the war continues (July 3, 2006)

I torsdags så vi afslutningen på en uge med vigtige studentermobiliseringer i Grækenland mod regeringens uddannelses politik. Den 22. juni var der en fælles mobilisering af både arbejdere og studerende herunder en 3-timers generalstrejke samme dag. Der var demonstrationer med tusinder af studerende, med deltagelse af nogle fagforeningsfolk. Demonstrationen i Athen var igen meget stor med 25.000 hovedsagligt studerende tilstede. Selvom de studerende lige havde afsluttet tre ugers universitetsbesættelser, var stemningen stadig meget militant.
Den 27., 28. og 29. juni organiserede de studerende også stor protester udenfor parlamentsbygningen, hvor parlamentsmedlemmerne diskuterede de forslåede ændringer i Forfatningen, som ville tillade forretningsmænd at drive private universiteter. De organiserede også en anden demonstration udenfor det topmøde som OOSA, kapitalens internationale strategicenter, holdte og hvor de diskuterede uddannelse i "den frie økonomis æra".

Under disse mobiliseringer fik de studerende endnu engang muligheden for at forstå den borgerlige stats egentlige natur, da de stod overfor for politiets brutale angreb på fredelige unge demonstranter.
Efter disse mobiliseringer besluttede studenterforsamlingerne – med massiv fremmøde – at stoppe mobiliseringerne for nu og forberede en ny kamp mod Nyt Demokrati regeringen i september,

Nu føler de studerende, at de har fået den første sejr, men, som studerende i den Marxistiske Tendens forklarede på forsamlingerne, er dette kun den første kamp. Regeringen prøver vinde tid ved at snakke om "dialog". I virkeligheden vil regeringen i september med åben støtte fra PASOK lederne, som kun er uenig i den måde regeringen har håndteret situationen på, vende tilbage med den samme reaktionære lov, der er kernen i de seneste mobiliseringer. Denne lov afskaffer ideen om universiteterne som et fristed, og giver politiet lov til at gøre hvad de vil på campusserne. Den bortviser de facto studerende fra arbejderklassen fra universiteterne, og giver grønt lys for private universiteter.

Det mest forbavsende er, at ledelsen af PASOK i parlamentet endnu engang officielt har annonceret deres åbne støtte for dannelsen af private universiteter, og ikke ser ud til at bekymre sig om det faktum, at meningsmålinger viser, at PASOK faktisk har 1 eller 2 procent mindre end sidste år, selvom PASOK har været i "opposition" i mere end to og et halvt år nu.

Politiske konklusioner og perspektiver
Efter halvanden måned med universitetsbesættelser og massive mobiliseringer, kan der drages fire politiske hovedkonklusioner fra den ekstraordinære ungdomsbevægelse.
Den første er, at ungdommen – efter nogle års passivitet – hurtigt bevæger sig mod masseaktion, og som det er normalt i sådanne bevægelser, bevæger sig mod venstre. Ungdommen afslører altid den generelle retning, som samfundet som helhed bevæger sig i. Den seneste udvikling indikerer ret klart, at størstedelen af samfundet, det græske proletariat og de fattigste lag af småborgerskabet, forbereder sig så på at gøre opstand og kæmpe imod den parasitiske græske borgerlige klasses angreb.

Den anden ting er, at den politiske venstrebølge vil gavne KNE (Ungkommunisterne i Grækenland) mest. På nuværende tidspunkt er KNE langt den største venstreorienterede ungdomsorganisation i Grækenland, med rødder i den proletariske ungdom. Selvom KNE lederne i kampens første stadier indtog en strejke-brydende position, ændrede situationen sig meget hurtigt. Samtidig med, at deres egne rækker deltog aktivt i bevægelsen, var lederne af KNE presset til at ændre standpunkt meget hurtigt. Og da KNE nu støtter mobiliseringerne, har ungdommen bevæget sig tættere på denne organisation, fordi den ses som en stærk og levedygtig kræft i det græske samfund.

Synaspismos ungdom og andre venstregrupper spillede en vis rolle i mobiliseringerne, men vil forblive meget svage, og fordi de domineres af småborgerlige ideer og metoder vil de ikke drage særlig meget nytte af denne bevægelse. På den anden side er PASOKs ungdom i dyb krise. I virkeligheden eksisterer de end ikke formelt som en organisation efter, at Papandreou for nylig lukkede den ned. På universiteterne har PASOKs studenterorganisation ingen officiel linje og splittet over nøglesager omkring de studerende.

Den tredje vigtige konklusioner er, at lederne af GSEE (det græske LO) meget hurtigt følte presset fra arbejdsbevægelsens rækker for at organisere masseaktioner mod Karamanlis regering. Vi må huske på, at så sent som sidste april var det disse ledere, som underskrev en skandaløs aftale med bossernes organisation SEV, der gav arbejderne en sølle lønstigning på 0.77 euros om dagen. Dette var deres måde, at stoppe den store bevægelse af arbejdere mod regeringen, som udfoldede sig sidste marts. Den nye præsident for GSEE, Yiannis Panagopoulos, en ex-"trotskistisk" bureaukrat fra PASKE (PASOKs frontorganisation i GSEE) vil i den nærmeste fremtid komme under stort pres. Dette kan ses på det faktum, at den samme gamle ledelse af GSEE blev tvunget til at indkalde til generalstrejke til støtte for de studerende, om end den kun var på 3 timer.
Den sidste men ikke mindst betydningsfulde konklusion er, at eksempelet med de franske studerendes mobilisering i maj ikke var en undtagelse i Europa. Den græske studenterbevægelse gav os et billede af, hvad fremtiden vil være i alle europæiske lande. Det vil være en fremtid med massebevægelser af unge sammen med arbejderne mod kapitalistisk politik.

Den Marxistiske Tendens's støtter, samlet omkring avisen Marxistiki Foni, har efter disse mobiliseringer fået langt mere erfaring, og de har vundet støtte og sympati hos mange hundreder af militante unge. Marxistiki Foni er nu – kun et og et halvt år siden den første gang blev udgivet – en velkendt avis især blandt lag i den kommunistiske ungdom, og det sætter os i en bedre position til at kæmpe for den socialistiske revolutions sag i Grækenland.