Cuba, Venezuela, Latinamerika: Er den revolutionære gnist ved at sprede sig?

Interview med Celia Hart, datter af Armando Hart, som i mange år var cubansk kulturminister, studerede fysik fra 1983 til 1987 ved det tekniske universitet i Dresden, Tyskland og arbejder som research fysiker. Celia er medlem af Cubas Kommunistiske Parti. Se biografi af Celia Hart her

-------

Som cubansk kommunist, hvordan ser du på den revolutionære process I Venezuela?

Den bolivariske revolution bliver støttet, ikke bare af mangeårige og erfarne kommunister i Cuba, men også i ungdommens rækker, hvor den levende revolutionære proces i Venezuela udløser meget mere entusiasme end noget af den kedelige, monotone (officielle) ”socialistiske” retorik og foredrag. Che Guevara snakkede engang om at lave ”mange Vietnams” i Latinamerika. Nu står vi over for denne nye opgave og vi har muligheden for at uddybe den bolivariske revolution og konsolidere den ind til en socialistisk revolution. Fra Venezuela kan og må impulserne for den socialistiske revolution over hele Latinamerika. Ideen om permanent revolution, som Che Guevara også kæmpede for, er stadig relevant i dag.

Men nogle frygter at en socialistisk revolution I Venezuela vil fremprovokere reaktionen og endda en militær invasion. Mener du at Hugo Chavez har været ”klog” de seneste par uger, når han har søgt en eller anden form for konsensus i de forhandlinger han har haft med arbejdsgivernes sammenslutning?

Reaktionen ved hvad den vil have og den behøver ikke at blive fremprovokeret. Jeg håber at Hugo Chavez ikke vil falde i en reformistisk fælde og give indrømmelser til sine svorne fjender. Det venezuelanske oligarki har brug for tid. Når det rigtige øjeblik indtræffer vil oligarkiet forsøge at eliminere Chavez, på samme måde som den herskende klasse i Chile elimenerede den socialistiske præsident, og med ham mange andre venstrefløjsaktivister, i 1973. Det er helt sikkert at flertallet af venezuelanere ville kæmpe imod en invasion, ligesom cubanerne gjorde det imod invasionen ved svinebugten i 1961. I sådan et tilfælde, vil det som internationalsiter, være vores pligt at hjælpe den venezuelanske revolution som de internationale brigader gjorde det under den spanske borgerkrig i 1936.

Har den cubanske revolution ikke overlevet i 45 år uden at skulle ”exportere” deres revolution?

Revolutionært Cuba har manifesteret sig selv på grund af det afgørende brud som Fidel Castro lavede med kapitalismen og imperialismen. Fra min erfaring i GDR (Det tidligere østtyskland) og i Cuba er jeg nået til den konklusion at ”socialisme i et land” er umuligt. Spredningen af revolutionen udover Latinamerika er essentielt for det revolutionære Cubas overlevelse. Billig venezuelansk olie lindrer energikrisen i Cuba; og cubanske læger og lærere yder hjælp til den fattige befolkning i Venezuela til at udvikle værdighed og selvværd. De nuværende specielle relationer imellem Cuba og det revolutionære Venezuela giver os et glimt af de enorme muligheder og fremskridt som et netværk af demokratisk planlagte økonomier – befriet fra imperialistisk indblanding – kunne tilbyde. I det lange løb, kan et isoleret revolutionært Cuba ikke overleve.

Mener du at Cuba vil ende som DDR og lide under en kapitalistisk kontra-revolution?

Jeg mener at der eksisterer en reel fare for det, og enhver oprigtig revolutionær som jeg kender, frygter det samme. Selvom planøkonomien i Cuba har et statsmonopol på udenlandshandel, selvom produktionsmidlerne er statsejet, selvom massen af store foretagender er statskontrolleret, er tiden ved at løbe ud. Dollariseringen har allerde haft negative konsekvenser. Ledelsen af de store foretagender og embedsmændene i den udenrigs handelen er under risiko for at blive købt og der er modtagelige for borgerlige ideer. Hvis de cubanske kapitalister i eksil vender tilbage og forsøger at tilrane sig landet med hjælp fra pro-kapitalistiske og pro-imperialistiske kræfter, vil det betyde en trussel om kontra-revolution og kapitalisme af den værste slags. Af denne årsag bliver vi nød til at forsvare den revolutionære arv fra Lenin, Trotskij og Che Guevara og fremskynde den globale revolution.