80.000 demonstrerede tirsdag imod den borgerlige regering og deres nedskæringspakke. Nu er der brug for at følge op og optrappe kampen. Regeringen må presses til at udskrive det nyvalg, som Villy Søvndal helt korrekt har krævet. Nu er der brug for et landsdækkende tillidsmandsmøde og en landsdækkende strejke, der kan fremtvinge et nyvalg.
En klog mand bemærkede engang, at arbejderne i Nordeuropa er at sammenligne med en elefant. Det gælder også den danske arbejderklasse. Den har muligvis ikke de same eksplosive karakteristika som de franske, spanske, italienske og græske arbejdere – på overfladen kan det endda nogle gange se ud som om, at den danske arbejderklasse er meget passiv og rolig. Men tag ikke fejl: den danske arbejderklasse er ekstremt velorganiseret, stærk og med en god hukommelse – ligesom en elefant. Det kan være, at den bruger lang tid på at tænke og overveje sine skridt, men når den tager et skridt, så er det dumt at stå i vejen. Og når først den har taget et skridt frem er det ikke så nemt at skubbe den tilbage.
Imidlertid er det det, som den borgerlige regering for tiden prøver på – altså at presse elefanten tilbage. Deres sparepakke og udsultning af kommunerne betyder, at 20.000 offentligt ansatte skal fyres, dagpengeperioden halveres til to år (tilbage i 1980’erne var den ni år), børnechecken får øksen og beskæres med fem procent, en række afgifter bliver sat op, så arbejderklassen bliver berøvet for seks milliarder mens skattelettelserne for de rige fortsat er i kraft, og den faglige organisering samt levestandarden for de organiserede arbejdere angribes ved at skære fradraget for fagligt kontingent ned til 3000 kroner om året. Den borgerlige regering og Dansk Folkeparti har på foranledning af deres bagland på børsen, direktionsgangene og Strandvejen fundet elefantriflen frem.
Kæmpe demonstration
Tirsdagens demonstration i København var en stor magtdemonstration. Mindst 80.000 deltog, selv om politiet hævder, at det kun var 40.000. Det er tilsyneladende fast rutine hos Københavns politi at vurdere en arbejderdemonstration til at være mindre end halvt så stor, som tilfældet er.
Over 150 busser med fagligt aktive og unge blev kørt til København fra hele landet for at protestere. Regeringens ministre var til gengæld flygtet til Jylland og andre steder, hvor risikoen for at kunne høre brølene fra Slotspladsen ikke var så stor.
På trods af formaninger (der mere havde karakter af ordrer) fra fagtoppen om, at der ikke måtte forekomme arbejdsnedlæggelser i forbindelse med demonstrationen, valgte havnearbejderne i Esbjerg samt stilladsarbejderne i Vejle og København at standse arbejdet fra morgenstunden og i stedet bruge dagen på at mødes, diskutere kampen imod regeringens fattigpakke, og tage til demonstration.
Protesten var i omfang fuldt ud på højde med de store velfærdsprotester i 2006 og 2007 – formentlig var den endda større. Men den adskilte sig tydeligt fra de demonstrationer, der fandt sted under opsvinget, og hvor den økonomiske og politiske situation endnu ikke var så tilspidset, som tilfældet er i dag. Der var et tydeligt element af vrede, der rettede sig imod den borgerlige regering, Dansk Folkeparti, bankerne og de rige. Aktivister, der solgte Socialistisk Standpunkt til demonstrationen, meldte om en stor interesse og et strålende salg af juni-avisen med overskriften NYVALG NU! på forsiden. Aktivisterne løb hurtigt tør for aviser.
Nyvalg nu!
Det var tydeligt blandt deltagerne i tirsdagens demonstration, at der er brug for et nyvalg. Regeringens massakre på den kommunale velfærd vil blive gennemført i år, hvis ikke regeringen tvinges til at gå af. Da regeringens pakke blev præsenteret, reagerede SF’s formand Villy Søvndal ved at kræve, at der blev udskrevet nyvalg. Det er et helt rigtigt krav, og det må nu være øverst på dagsordenen i hele arbejderbevægelsen. SF må kæmpe konsekvent for, at den borgerlige regering bliver tvunget til at udskrive valg.
Det største bifald ved tirsdagens demonstration kom efter, at Morten Møller Christiansen, tillidsmand fra Man Diesel & Turbo Frederikshavn, krævede omgående valg:
”Lars Løkke - udskriv nu det valg. Lad os så få et systemskifte, hvor nye kræfter er klar til at tage arbejdstøjet på og genoprette Danmark. Det kan kun gå for langsomt,” råbte han til et øredøvende bifald.
Venstresving
Et valg lige nu ville være dødsstødet til den borgerlige regering. Arbejderpartierne ville blive båret til magten. Den seneste meningsmåling fra Epinion, offentliggjort 2. juni, giver 51,4 procents tilslutning til S, SF og Enhedslisten tilsammen. Blandt de unge er tilslutningen til venstrefløjen endnu mere massiv. Her er SF det største parti med 26,3 procents tilslutning, fulgt af Socialdemokratiet med 25,4 procent. Enhedslisten står til 6,4 procent blandt ungdommen. Det er tydeligt, at den borgerlige regering ikke har lyst til at udskrive valg i sådan en situation. Derfor må et nyvalg presses igennem.
Optrap kampen
Det, der nu er brug for, er et landsdækkende tillidsmandsmøde, der kan beslutte de videre skridt i kampen mod den borgerlige regering og dens planer. Alle de organisationer, der stod bag demonstrationen tirsdag, må inviteres med. Også lærlingene og de studerende må inddrages. Sådan et møde vil kunne beslutte, iværksætte og koordinere en landsdækkende generalstrejke.
En 24-timers generalstrejke vil ramme regeringens bagland – direktørerne, aktionærerne og resten af overklassen – på deres profitter. Hvis regeringen ikke bøjer sig for dette, må kampen optrappes yderligere. En velorganiseret generalstrejke, der ikke standser før der er udskrevet nyvalg, vil være det næste logiske skridt. En del af en sådan strejke kan være en effektiv blokade af Christiansborg som det skete i 1985, så politikerne i Folketinget ikke kan vedtage nogen love eller pakker. Over for regeringens offensiv er der brug for et resolut modsvar.
Klassekamp
Lige nu ser det ud til, at lederne af LO og FTF forsøger at dæmpe gemytterne efter demonstrationen. De roser medlemmerne for mobiliseringen, men foretager sig ingen skridt i retning af at optrappe kampen. Også arbejderpartiernes ledere prøver at ”tale stemningen ned”. Helle Thorning-Schmidt vil nu ikke afvise, at en ny regering vil angribe efterlønnen. Villy Søvndal har ikke talt imod hende, selv om det er en gylden mulighed for SF til at vise, at partiet er det mest resolutte oppositionsparti, det bedste parti til at forsvare arbejderklassens interesser. Kendsgerningerne er desværre, at den ledende fløj i SF’s folketingsgruppe politisk har bundet sig fast til socialdemokratiets ekstreme højrefløj.
Situationen giver arbejderbevægelsen store muligheder. Den massive mobilisering tirsdag viste, at arbejderklassen er rede til at kæmpe – og at den vil kæmpe for en ny regering – omgående. Det lægger et stort ansvar på lederne af SF og resten af arbejderbevægelsen. Dette ansvar må løftes. Regeringen må tvinges til at udskrive valg.
Source: Socialistisk Standpunkt (Denmark)