Som vi rapporterede i vores artikel, et historisk møde, blev en international konference afholdt denne sommer, for den internationale revolutionære marxistiske tendens. Vi har interviewet nogle af de kammerater som var med, for at give vore læsere en smag af hvilken stemning og atmosfære der omgav kongressen.
Manzoor Ahmed, Marxistisk parlamentsmedlem fra Pakistan
Hvad er dit generelle indtryk af konferencen:
Det er et utroligt godt møde. Meget levende. Moralen er meget høj. Entusiasmen kan du finde hos kammeraterne, hos menneskerne. Det er utrolig godt.
Vi er meget glade for at have et marxistisk medlem af parlamentet her, hele vejen fra Pakistan
Det er min fornøjelse, det er en ære.
Hvad er forholdene for arbejdende mennesker i Pakistan?
Livet er hårdt. Arbejdsløshedsraten er meget høj. Store antal mennesker lever under fattigdomsgrænsen. Deres indtægter er meget små. Det er et meget miserabelt liv.
Manzoor Ahmed, Pakistan
Hvordan tror du begivenhederne vil udfolde sig I Pakistan de næste par år?
Jeg tror der vil være en masse eksplosioner, politiske eksplosioner. Det er hvad vi forventer. Jeg sagde det på gulvet i parlamentet, det kommer til at ske. Disse politiske eksplosioner vil være ligesom dem i 1968-69-revolutionen. Det vil ske igen i Pakistan. Bevægelsen i 1968-69, revolutionen, forandrede hele det politiske scenario. Hele samfundet blev ændret.
Hvad kan den marxistiske tendens gøre for at hjælpe?
Denne gang tror jeg at der allerede er en forskel. Det vil være anderledes fordi den marxistiske tendens er der. Det kan ændre selve begivenhedernes forløb og garantere revolutionens succes. Vi vil spille den afgørende rolle. Den hjælp vi har modtaget fra den internationale marxistiske tendens har selvfølgelig været en afgørende faktor. Vi er proletariske internationalister som kæmper for socialisme ikke bare i Pakistan men også i resten af subkontinentet, i Afghanistan og i Iran og resten af verden.
John Peterson (USA)
John, det er godt at have folk her fra Workers International League (WIL) i Amerika. Hvad er dit indtryk af mødet indtil nu?
Det er fantastisk. Der er virkelig et højt niveau af politiske diskussioner her. Det første vi snakkede om, var verdenspersketiver, og det er vigtigt. Nøglen til at bringe WIL fremad i Amerika, er at forstå den politiske situation på verdensplan. Amerika er verdens største supermagt og tydeligvis nøglen til en del af de diskussioner som vi har haft her. Stemningen her er ekstremt optimistisk. Der er en hel masse folk fra hele verden her, de snakker alle slags sprog, deler erfaringer og kæmper basalt set for det same mål, international socialisme og de ideer som blev udarbejdet af Marx, Engels, Lenin og Trotskij.
Som du ved er der kammerater her fra 26 forskellige lande og det er godt at vide at der er folk fra Amerika, som arbejder for at opbygge den revolutionære bevægelse dér. Hvordan tror du at begivenhederne vil udfolde sig i USA over de næste par år?
På grund af USA’s økonomiske position har der været en hvis ”fed” opbygning som delvist har beskyttet USA imod chok udefra. Men over de sidste par år har vi allerede set en dramatisk ændring i stemningen. Vi havde angrebene den 11. September, før det havde vi valgene i 2000 som var lidt af en rstelse af den politiske scene i USA. Vi så Enron kollapse. Vi havde krige i Afghanistan og Irak og vi har et præsidentvalg som kommer på banen dette år, i løbet af et par måneder. Der er en hel del ting som vil hjælpe til at forstærke arbejdende amerikaneres bevidsthed og ungdommen især, som ikke husker den kolde krig og det eneste de kender til er ustabilitet, turbulens og kaos på verdensplan. Jeg tror at de næste par år vil blive ekstremt vigtigt arbejde for marxisterne i USA. Vi vil opbygge WIL, så vi kan spille en rolle i den stormfulde periode som ligger foran arbejderne i USA og rundt omkring i hele verden.
John Peterson, USA
Hele Latinamerika er oversvømmet med revolutionære bevægelser. Hvilken betydning vil det få i USA?
Tydligvis vil det få en enorm betydning i USA. Latinamerikanere er nu den største minoritet i landet med over 15% af befolkningen og al denne revolutionære energi styrer direkte ind i USA ved den mexicanske grænse. Der er et overvældende revolutionært potentiale i USA selv. Indvandre-arbejdere er nogle af de mest udbyttede. De har meget slemmere lønninger og levevilkår. De arbejder i jobs uden fagforening og har ikke en statsborgers rettigheder. Begivenheder i Latinamerika vil få en stor betydning igennem USA, helt op til Canada, og i resten af verden. Så begivenhederne i Venezuela, Argentina, Bolivia, Peru og andre steder er meget vigtige for arbejdere og unge at holde øje med. De vil få en effekt og er allerede ved at få en effekt på bevidstheden rundt omkring i verden.
Yossi Schwartz (Israel)
Det er virkelig en fantastisk ting at have kammerater fra Israel her. Kan du introducere dig selv?
Mit navn er Yossi Schwartz og jeg er fra Israel. Jeg blev født i Palæstina i 1945. Jeg har været marxist siden jeg var 15 år gammel. Jeg gik med i vores internationale omkring 1½ år siden.
Hvad er dit indtryk af mødet indtil nu?
Jeg er meget imponeret. Jeg synes at niveauet af teoretisk diskussion og praktisk diskussion reflekterer en tendens som er relativ lille i dag, men vil blive en masse-revolutionær international tendens i fremtiden.
En hel del mennesker på venstrefløjen siger at Israel er en reaktionær blok; at alle er på højrefløjen. Det er tydeligvis ikke sandt, men kan du forklare det?
Man må ikke forvirre zionisme med arbejderklassen eller endda småborgerskabet der eksisterer I Israel. Zionisme er et meget reaktionært fænomen, som ikke modsat andre nationalistiske fænomener, er en bevægelse der samarbejder med imperialismen. Zionismen er et forsøg, fra nogle af de lag af småborgerskabet som forsøger at blive en del af borgersabet, på at skabe en kapitalistisk stat igennem kolonialisering af et svagere land. Men Zionisterne har selv skabt de skovle der vil grave deres grav – den israelske arbejderklasse. Førhen – i mange år – var livet for gennemsnitspersonen i Israel ikke så slemt. Der var social sikkerhed, der var en relativ høj levestandard, osv.
Yossi Schwartz, Israel sammen med Alan Woods, Storbritannien
Men i dag er levestandarden faldet enormt. 25% af israelske børn lever under fattigdomsgrænsen. De fattigere lag er nød til at samle grønsager op fra jorden efter markedet er lukket, blot for at overleve. Den palæstinensiske situation er tydeligvis endnu slemmere. Men situationen for israelske arbejdere og mange folk fra småborgerskabet er blevet værre på det sidste. Det betyder at de ikke har nogen virkelig interesse i den kapitalistiske som Israel har skabt. På dette tidspunkt er der klasseskel, der er kampe, og det er ikke første gang. Det problem som vi har haft i mange år er manglen på en dedikeret marxistisk ledelsesom kan kombinere kampen for mad og bedre forhold, med kampen imod national besættelse og national undertrykkelse, for at forene arabiske og jødiske arbejdere for at overtage statsmagten. For det som kan forene arabiske og jødiske arbejdere er ikke kun demokratiske spørgsmål, men perspektivet med at forandre verden, hvor alle arbejdere har et sikkert sted at leve.
Razi (Iran)
Vi er utrolig glade for at have kammerater fra Iran her. Kan du introducere dig selv?
Mit navn er Razi. Jeg har været aktiv i den trotskistiske bevægelse de sidste 30 år. Vi var faktisk med i den iranske revolution i 1979 og etablerede den første trotskistiske organisation dér. De sidste to år har vi arbejdet tæt sammen med Komiteen for en Marxistisk Internationale og vi har forsøgt at etablere en oreganisation i Iran baseret på ideerne fra den internationale marxistiske tendens omkring marxist.com.
Hvad er dit indtryk af mødet indtil nu?
Jeg synes at det var en kanon mulighed for at møde forskellige militante fra andre lande. Også rapporterne og aktiviteterne fra kammeraterne på verdensplan er meget imponerende. Vi har overbragte også rapport fra vores organisation i Iran til kammeraterne her. Meningsudvekslingerne, især om det brændende emner på verdensskala, såsom spørgsmålet om Venezuela var også meget vigtigt. Det var en stor mulighed for at udvikle vores holdninger på disse spørgsmål. Det har også været muligt at møde kammeraterne fra de forskellige lande, især kammeraterne fra Spanien, fra Canada, og fra Amerika og de europæiske lande som vi ikke har mulighed for at møde ellers. Det er meget vigtigt at vi tager oplevelserne fra denne internationale konference videre til aktivisterne i Iran og lader dem være klar over at der er en international marxistisk tendens som kæmper for at genetablere marxismens autoritet i arbejderbevægelsen på verdensplan.
Francisco Rivero (Venezuela)
Jeg er en bolivarisk militant fra Venezuela og jeg har deltaget I dette vigtige møde af marxister.
Francisco Rivera, Venezuela
Hvordan har du oplevet konferencen?
Jeg synes at konferencen var rigtig god. Jeg er meget følelsesladet omkring det kongressen har opnået. Først og fremmest fordi jeg synes at mødet var vigtigt på grund af al den politiske information der blev givet af alle deltagerne. Vi kan alle gå herfra og have lært i alle henseender. Jeg mener også at det var vigtigt at hjælpe alle kammeraterne fra Europa til at forstå lidt mere af hvad der sker i Venezuela, ved at dele mine egne erfaringer og erfaringerne fra alle de andre folk som kæmper i den venezuelanske revolution. Et andet vigtigt aspekt er den personlige udveksling imellem alle kammeraterne. Jeg tager tilbage til Venezuela om tre dage, med blot et par få dage tilbage til afstemningen. Jeg tager hjem til Venezuela klar til at møde udfordringen, tilbagekaldelsesafstemningen vi har næste søndag.
Phil Mitchinson (Storbritannien)
Mit navn er Phil Mitchinson. Jeg har været trotskist nu i 21 år. Jeg blev første gang involveret under minearbejdernes strejke i 1984, da jeg som tillidsmand blev aktiv i Labour Party Young Socialists (Labourpartiets ungdom, red.), hvor jeg stødte på marxismens og trotskismens ideer, som er repræsenteret på dette møde.
Dette møde repræsenterer et historisk vendepunkt for verdensrevolutionens styrker. Tilstedeværelsen af kammerater, som , selv i dag imens vi snakker, tager del i de fantastiske revolutionære begivenheder i Venezuela, forsvarer revolutionen i Cuba, kæmper for socialistiske ideer i Irland, såvel som de mange unge kammerater og arbejdere fra lande i Europa, USA, Canada og andre steder. Det er virkelig en inspiration og et vendepunkt at vi har bragt unge mennesker sammen med enorm entusiasme for den kamp vi står foran. Og vi har også en forståelse, som du ikke kan finde andre steder end i dette møde, en forståelse af processerne der finder sted i verden i dag, af kapitalismens krise, af imperialismen, af revolutionens proces. I mange lande ligger det stadig og ulmer under overfladen, men i Latinamerika og andre steder, er det begyndt at slå igennem overfladen.
Phil Mitchinson, Storbritannien
Og i den næste årrække vil den kræft der er samlet her ved dette møde opbygge en ustoppelig styrke af verdensrevolution. Ingen kræft på denne jord vil være i stand til at stoppe denne kræft. Denne bevægelses ideers magt, så snart de er forbundet med millioner af unge mennesker, arbejderklasse-mennesker, overalt i verden, vil få succes med at vælte dette faldefærdige og dekadente kapitalistiske system og opbygge en ny verden, en ny fremtid, et socialistisk samfund verden over.
Miriam Martin (Canada)
Kongressen har været fantastisk, helt afgjort den bedste nogensinde. På dette tidspunkt, når verdenskapitalismen er i krise og den objektive forhold er modne for revolution, er alle de sekteriske grupper i krise. Det er en virkelig bekræftelse af vore ideer og perspektiver at denne konference vokser, ikke kun i antallet af deltagere, men også i antallet af deltagende lande. Det var meget dyrt at komme fra Canada hertil, men det var helt klart det hele værd. Vi vil være i stand til at bringe alt hvad vi har lært, fra de politiske diskussioner og fra vore kammerater i andre landes erfaringer, tilbage til Canada.
Vi kan især lære af vore kammerater fra Latinamerika, især fra Venezuela, som lever og oplever revolutionen på egen hånd. Den verdenskapitalistiske økonomi er i krise overalt, og den herskende klasse er tvunget til at angribe arbejdende menneskers levestandard. Dette er sandt uden undtagelser. Canada kan heller ikke undgå denne proces. Vores generation af unge mennesker oplever denne proces på egen hånd og der er virkelig en stemning af utilfredshed. Vi har en enestående mulighed for at spille en nøglerolle ved at lede revolutionære bevægelser som vil starte i Canada i den kommende periode, og rundt omkring i hele verden.
Miriam Martin, Canada
Relaterede links
- Internationalernes historie
- Konference i den internationale marxistiske tendens:
Et historisk møde - Gerry Ruddy,
Generalsekretær for det Irske Republikanske SocialistParti taler ved den internationale marxistiske konference - Interview med John Peterson - en amerikansk marxist
- Interview med Mansoor Ahmed, medlem af Nationalforsamlingen i Pakistan