I Obamas Tale Til Nationen opfordrede han til "national enhed". De mennesker, som høster profit af andre menneskers arbejde, har helt sikkert interesse i at forsikre os om, at vi alle deler de samme "amerikanske værdier". De vil have os til at tro, at vi alle er en "del af det hele", når de i virkeligheden er parasitter, der lever af vores slid.
Amerikanske værdier
Følgende er fra slutningen af Obamas første Tale Til Nationen:
”I sidste ende er det vores idealer, vores værdier, der byggede Amerika - værdier, der tillod os at støbe en nation sammensat af immigranter fra alle verdens hjørner, værdier, der til stadighed driver vores borgere. Hver eneste dag lever amerikanerne op til deres ansvar over for deres familier og arbejdsgivere. Igen og igen rækker de en hånd frem til deres naboer, og giver igen til deres land. De er stolte af deres arbejde, og er generøse i ånden. Disse værdier, som de lever efter, er ikke Republikanske eller Demokratiske, de er ikke forretnings- eller arbejdsværdier. De er amerikanske værdier.
Desværre har alt for mange af vores borgere mistet tiltroen til, at vores største institutioner - vores virksomheder, vores medier og, ja, vores regering - stadig afspejler disse samme værdier. Hver af disse institutioner er fulde af ærværdige mænd og kvinder, hvis vigtige arbejde hjælper til vækst for vores land. Men hver gang en administrerende direktør belønner sig selv for sine fejltagelser, eller når en bankmand sætter os andre i risiko på grund af hans egen egoistiske ragen til sig, da vokser tvivlen hos folk. Hver gang lobbyister leger med systemet, eller når politikere piller hinanden ned i stedet for at rejse dette land op, da mister vi tiltroen. Jo mere TV-kommentatorer reducerer seriøse debatter til fjollede skænderier, og store problemer til simple soundbites, da vil vores borgere vende ryggen til.”
De ovenstående udsnit lyder umiddelbart fantastiske. Hvad enten man er Demokrat eller Republikaner, om man er arbejdsgiver eller ansat, så deler vi alle de samme, "amerikanske" værdier. Selvom det er næsten sikkert, at mange af os ganske enkelt ikke gør det, så lad os lade tvivlen komme Obama til gode, og tage idéen for gode varer. Man kan helt sikkert forestille sig, at en administrerende direktør for en Fortune 500-virksomhed kunne dele mange personlige værdier med en person, som arbejder på fabriksgulvet. Begge sætter de formentlig pris på familie, venner, Gud og så videre. I følge Obama ville vores tiltro blive genoprettet, og vi ville, antageligt, vende til bage til udlevelsen af den Amerikanske Drøm, hvis det ikke var for de få "rådne æbler i kurven", som ikke deler disse værdier.
Historieskrivning
Men hvad betyder det egentlig?
Obamas ord er reelt blot en uoriginal diskurs, som ligeså godt kunne være citeret fra talrige konger og kejsere, såvel som præsidenter. Der er ingen tvivl om, at ethvert kejserrige tror, at det er bedre end det foregående, ligesom nutiden altid lader til at tro, at den er mere udpræget og lærd end fortiden. Historie bliver fortalt til os som en serie af begivenheder, der udløstes af individers beslutninger. Hitler invaderede Polen. Columbus opdagede Amerika. Bernie Madoff er inkarnationen af den økonomiske krise. Lad os smide ham i fængsel, og vende tilbage til hverdagen igen. Hvis dette er sandheden, hvordan skal vi så få det hele til at give mening? Og hvorfor skal vi overhovedet?
Individets rolle
I virkeligheden handler historie ikke blot om enkeltpersoners handlinger og valg. Det er rigtigt, at individers handlinger påvirker begivenheder, men disse handlinger må altid ses i kontekst af den historiske periode, i hvilken de udføres. Eller sagt på en anden måde: Vi kan ikke vælge hvornår vi bliver født, eller hvordan det samfund, som vi fødes ind i, fungerer. Enhver beslutning, vi tager, er bundet af de begrænsninger, som findes i det miljø, vi lever i. Selv de tanker, som umiddelbart virker abstrakte, udspringer som fortolkninger af verden omkring os.
På samme måde er de personlige værdier, som en virksomheds direktør muligvis deler med sine ansatte, bundet af lovene i det økonomiske system, som de opererer under. Dette sætter direktøren og den ansatte i direkte modsætning til hinanden. Det ligger i en virksomheds natur, at den skal skabe profit. Som om det ikke var nok, så kræver virksomhedens aktionærer samt konkurrence på markedet, at virksomheden må skabe en evigt stigende mængde profit. Dette betyder, at det er i virksomhedens interesse at betale den ansatte så lidt som muligt i løn. Dette er klart nok ikke i den ansattes interesse. For at leve og fungere i samfundet må den ansatte sælge sin arbejdskraft til et firma (det højstbydende firma, om muligt). Men her kommer det, der som regel ikke nævnes: Det er rent faktisk den ansattes arbejdskraft, hans eller hendes evne til at arbejde, der mere end noget andet skaber profitten. Uden arbejdskraft er der ingen fabrikker eller maskiner, som bygges eller betjenes. Der er ingen varer, og da slet ikke markeder til at handle disse varer på. Derfor er det reelt arbejderne, som har al magten. Uden arbejderne er der intet samfund.
Nationalt fællesskab eller klassefællesskab?
Dette bringer mig tilbage til Obama's eventyrfortælling. De to ovennævnte sætninger er et meget sigende eksempel på, hvilken side Obama egentlig er på. De mennesker, som høster profit af andre menneskers arbejde har helt sikkert interesse i at forsikre os om, at vi alle deler de samme "amerikanske værdier". De vil have os til at tro, at vi alle er en "del af det hele", når de i virkeligheden er parasitter, der lever af vores slid. De vil glædeligt ofre en af deres egne (Bernie Madoff og de andre "rådne æbler") med det mål at holde det økonomiske system, som kommer dem til gode, i live. Næsten enhver lovgivning, de gennemfører, har den samme intention. Men dette betyder ikke, at vi arbejdere deler andet end de allermest basale menneskelige følelser med denne del af samfundet. Rent faktisk er vi dem, der - rent historisk - graver deres grave. Vi har meget mere til fælles med arbejdere fra ethvert andet land, end vi har med administrerende direktører fra USA.
For et arbejderparti
Når alt dette er sagt, så er der to faktorer, som sætter historien i bevægelse: udviklingen af industri og teknologi, samt hvem der kontrollerer denne udvikling. Lige nu kontrolleres industrien af en lille gruppe individer, som anvender denne magt til at drive USA (og det meste af verden) efter deres interesser. De hyrer talentfulde talerør som Obama til at fylde os med banaliteter, så vi vil fortsætte med - bogstaveligt talt - at arbejde os selv ihjel, alt imens de fortsætter med deres privilegerede liv. Men ligesom stamme-, slave- og feudalsamfund forsvandt fra historiens scene, så vil kapitalismen ligeledes falde og bane vejen for demokratisering af økonomiens verden. Men den vil ikke falde automatisk. Som vi har set flere gange under den nuværende økonomiske krise, så vil kapitalisterne benytte sig af deres statsapparat til at kickstarte deres døende økonomiske system.
Dette er grunden til, at vi må organisere os politisk uafhængigt af forretningslivets to partier. Dette er grunden til, at vi behøver et masseparti for arbejderne, baseret på fagforeningerne. Det vil åbenlyst kræve meget mere end det, for at vi kan bygge et nyt samfund, men netop dette allerførste historisk nødvendige brud med det Demokratiske Parti, vil have en enorm indvirkning på bevidstheden hos de amerikanske arbejdere.
Vi ser frem til kampen.