Befolkningen lider hårdt i det krigshærgede Swat/Malakand. De er uskyldige ofre for konflikten internt i den pakistanske stat, og myndighederne gør meget lidt for at hjælpe dem. Mange familier bor under åben himmel. Kampagnen til forsvar for de pakistanske fagforeninger (PTUDC) har organiseret frivillige hjælpearbejdere og oprettet lejre til flygtningene. De har brug for økonomisk støtte.
Der foregår en blodig krig i Swat, Malakand og andre dele af Pushtoonkhwa (de pashtunske områder i Pakistan og Afghanistan, red.). Krigen er et resultat af, at de interne modsætninger mellem forskellige fløje i den pakistanske stat er eksploderet. Denne krig skader ikke Taleban eller nogen andre bevæbnede grupper, men udelukkende arbejderne, bønderne og de fattige, kvinder og uskyldige børn, der bliver dræbt i stort tal. Disse arbejdere og bønder er ofre for de reaktionære kræfter, som udgøres af både Taleban og den statslige hærs operationer. Befolkningen hader begge disse kræfter.
Nødhjælpslejren i Rangmala (Malakand) bliver drevet af Kampagnen til forsvar for de pakistanske fagforeninger (PTUDC). Dette er en krig mellem ”sort og hvid kapital”, hundredvis af uskyldige er blevet dræbt og tusindvis er sårede. Millioner er blevet tvunget til at forlade deres hjem og vandrer på vejene og søger efter mad, vand og husly. Aftalerne mellem hæren og Taleban har ikke løst et eneste problem, og denne krig vil heller ikke løse nogen problemer.
Inden denne militære operation blev der ikke lavet nogle planer for at evakuere uskyldige, og der har ikke været transport til rådighed for de, der ønsker at flygte fra deres hjem. Folk lever under åben himmel. Regeringens hjælp er lille og har slået fejl. Bureaukraterne i de statslige institutioner og folkene i de private NGO’er har nu indledt en lukrativ forretning med indsamling af hjælp, og de fylder deres egne lommer. Mange fundamentalistiske organisationer har oprettet deres egne lejre over hele landet for at indsamle nødhjælp. Dette er de samme organisationer, som operationen er rettet imod.
Priserne på praktiske fornødenheder er steget til næsten det 100-dobbelte i forhold til før operationen blev indledt. Det koster tusindvis af rupier at komme fra krigszonen til et relativt sikkert område, og det har fattige folk ikke råd til. Det koster nu 10-15.000 rupier at rejse 100 kilometer, hvor det før kostede omkring 200 rupier. Nogle fattige rejser hundredvis af kilometer til fods med deres familier. Man kan se folk med opsvulmede fødder i lejrene, og man kan føle de lidelser, de har gennemgået. Nogle har været tvunget til at efterlade deres handicappede og små børn i deres hjem i krigszonen, fordi de ikke kunne bære dem på denne hårde rejse.
På grund af massernes stilling i disse regioner har PTUDC oprettet ”Revolutionære forsvars- og nødhjælpskomiteer” i den krigsramte region. Lidelser og elendighed er dagens orden for disse folk, der ser livet forsvinde mellem deres hænder hver eneste dag, og døden nærmer sig. Adskillige sygdomme har spredt sig blandt de, der bor i lejre, og der er ingen medicin og ingen læger. Problemer som diarré, astma, hudsygdomme, allergier og infektioner påfirker tusindvis af mennesker, og der er ingen medicinsk hjælp til dem.
I nødhjælpslejrene er det kun 10 procent af de berørte, der får husly, og selv disse er præget af elendighed og hjælpeløshed. De fleste bor hos familiemedlemmer eller under åben himmel. Mange familier er blevet splittet ad, og mange børn er gået tabt.
I nødens stund har PTUDC indledt en hjælpeoperation i hele landet, og organisationen fører kampagne til forsvar for de uskyldige folk i Malakand-regionen. Revolutionære forsvars- og nødhjælpskomiteer er blevet oprettet i Swat, Buner, Batkhela, Thana, Dir, Chakdara og andre dele af Pushtoonkhwa. Dette arbejde går desuden hastigt fremad i andre dele af landet, og der bliver oprettet komiteer i andre dele af landet.
PTUDC har oprettet en lejr i Rangmala nær Batkhela i Malakand. Der bor 10.000 i lejren. Denne lejr er i krigszonen og er for folk, der ikke kan rejse ud af krigszonen på grund af mangel på transportfaciliteter.
Vore kammerater har indsamlet sengetøj, tallerkener, medicin og andre nødvendige ting til lejrene. Der bliver dagligt tilberedt to måltider til disse folk. Ingredienserne til måltiderne bliver samlet ind af kammerater, der samler penge ind i landsbyerne omkring lejren. Frivillige kommer til i stort tal for at hjælpe PTUDC med hjælpearbejdet, og der bliver hastigt dannet nye komiteer.
Næste uge (denne uge, red.) vil der blive organiseret et sort offentligt møde, hvor op imod 15.000 folk fra Malakand-regionen vil deltage, og hvor PTUDC’s krav og program vil blive fremsat.
Vi opfordrer arbejderne i hele verden til at træde til i denne nødens stund og støtte dette revolutionære initiativ i Malakand. Komiteerne har brug for at blive organiseret overalt, og der er brug for at blive indsamlet penge for at støtte disse folk og drage dem ind i kampen for revolutionær socialisme.
Program og strategi
- De basale behov, blandt andet for medicin, som folk, der er påvirkede af denne krig har, bør omgående imødekommes.
- Massakren på arbejdere, bønder, børn og kvinder under dække af ”angreb på ekstremister” bør stoppes.
- Statslig støtte til Taleban bør stoppes.
- Dette blodbad bør standses omgående, og der bør oprettes komiteer for at gå imod ekstremisterne. Arbejderne og de unge bør køre disse komiteer på demokratisk basis.
- For at sikre gennemsigtighed i nødhjælpen bør de, der vælges, være underkastet disse komiteers kontrol og bør kunne trækkes tilbage.
- Der må organiseres en revolutionær bevægelse blandt arbejderne for at standse drone-angrebene og den imperialistiske aggression i regionen.
- Krisen kan ikke standses uden at udrydde fattigdom, arbejdsløshed, analfabetisme og sygdom.
- Den virkelige årsag til denne krise ar kapitalismens barbari, der betyder endeløs rædsel. Med støtte og solidaritet fra arbejderne i resten af verden bør der organiseres en bevægelse på et klassegrundlag for at omstyrte dette rådne system gennem en socialistisk revolution, hvilket er den eneste vej ud af dette barbari og blodbad.
Send donationer:
Via Paypal
Giro: 6-003-5326 mrk. ”PTUDC”