Sydafrikanerne trodsede en hundekold morgen landet over for at stemme i dag. Jeg ankom ved valgstedet lidt over syv iført en rød t-shirt med et gult hammer og segl på. Køen var allerede 500 meter lang. De eneste andre politiske t-shirts var fra ANC og deres tre-parts alliancepartnere Sydafrikas Kommunistparti (SACP) og det sydafrikanske LO (COSATU). Mange sorte vælgere bar deres politiske farver åbent og med stolthed. De fleste hvide vælgere bar ingen politiske farver og foretrak at iklæde sig vintertøj.
Vores valgsted er i et middelklassekvarter ved navn Auckland Park, tæt på Johannesburg Universitet. De sorte vælgere her er universitetsstuderende, der er kæphøje i deres støtte til regeringspartiet ANC og deres ungdomsleder Julius Malema, samt tjenestefolk, butiksansatte og gartnere. Mange hvide vælgere har deres børn med ved valgstedet, hvilket skyldes at tjenestefolkene, der ellers tager sig af børnene, skal stemme. De fine damer kunne derfor ikke efterlade børnene derhjemme.
Bag mig diskuterede unge kadrer fra ANC den hemmelige stemmeafgivning. ”Jeg er stolt af partiet, jeg stemmer på! Min stemme behøver ikke at være en hemmelighed,” bemærkede en. Længere tilbage kommenterede en hvid vælger på antallet af biler fra andre provinser end Gauteng, der står parkeret i gaden, og insinuerede at der foregår ”uregelmæssigheder”. De hvide vælgere står i spidsen for Helen Ziles hysteriske krav om at ”Stoppe Zuma” ved at stemme imod ANC.
På trods af, at den hvide minoritetsbefolkning materielt set klarer sig bedre end nogensinde under apartheid, er der mange hvide, der skælder ud på ANC ve hver lejlighed. Den hvide kapitalistklasse er dem, der har haft mest gavn af den nyliberale ”GEAR”-politik,d er er et selv-indført strukturtilpasninsprogram, der har gjort Trevor Manuel finansminister og Thabo Mbeki stik-i-rend dreng for Washington-institutioner som Verdensbanken og IMF. De har indgået aftaler med politiske nøglepersoner i ANC for at plyndre mineralerne i provinser som Limpopo, Mpumalanga og Nordvestprovinserne. De nyrige har imiterede Toscana-villaer og indhegnede golfbaner, hvilket understreger det nye begreb ”bolig-apartheid”, som uddyber den til stadighed eksisterende raceadskillelse. De såkaldte ”salt og peber” områder (som henviser til udbredelsen af overklasse-sorte, der bor i hvide kvarterer) bliver bevogtet af private vagtværn, som er oprettet af tidligere officerer i den gamle apartheid-hær. Prominente luksusbiler som Humvee’er, Bentleyer og Porscher kører gennem disse ejendommes bevogtede porte.
Den mestendels hvide kapitalistklasse advarede den 20. april om, at et to tredjedels flertal til ANC ville betyde økonomiens endeligt, og at det vil mærkes på børsen i Johannesburg. Denne utaknemmelighed kommer på trods af 14 år, hvor regeringen har tjent kapitalen på bekostning af arbejderklassen og de fattige, hvilket førte til afsættelsen af Mbeki-kliken på ANC’s kongres i Pholokwane i 2008.
COSATU har advaret om, at deres støtte til ANC i dette valg, og støtten til Jacob Zuma på kongressen i Pholokwane, ikke er gratis. Solly Phetoe, der er leder af COSATU i Nordvestprovinsen har klaget over, at ANC’s regionale forretningsudvalg ikke medtog medlemmer af COSATU eller SACP på listen over kandidater til valget. Venstrefløjen i trepartsalliancen har også udtrykt utilfredshed i andre provinser. I nordvest blev Moss Phakwe, en fremtrædende faglig aktivist og byrådsmedlem, myrdet i sin indkørsel den 15. marts. Han blev skudt to gange mens han sad på førersædet i sin bil, og ingen værdigenstande blev stjålet. Phakwe blev tydligvis likvideret. Kilder i COSATU peger på, at han blev likvideret for at undersøge korruption, der omfatter borgmesteren i Rustenburg, Wolmarans, og distriktsborgmesteren i Mafikeng, Themba Gwabeni. Phakwe var sammen med Solly Pethoe en af de fremtrædende ledere af oprøret imod pro-Mbeki ledelsen i ANC i provinsen inden ANC’s kongres i Pholokwane, der afsatte Mbeki-kliken i 2008. Phakwe var også en kendt kommunist. Meget sigende er dette åbenlyse angreb imod en fremtrædende arbejderleder blevet fuldstændig ignoreret af de borgerlige medier i Sydafrika.
Der var også rapporter i dag om protester i fattige områder. I Alexandra Township protesterede 200 imod den langsomme levering af boliger. Der var plakater med teksten ”en stemme = en bolig”. Der går ikke en uge, uden at der er protester over, at regeringen ikke leverer varen.. Lastbilchaufførerne strejkede i påsken. Minearbejdernes fagforening (NUM) har rejst et krav om lønforhøjelse på 15 procent, hvilket er mere end inflationen. En arbejder på overfladen får omring 3000 rand (1500 kr.) om måneden før skat, og en arbejder under jorden får omtrent 5000 rand (2500 kr.) om måneden. Disse sultelønninger står i stærk kontrast til de milliarder, som mineselskaberne har tjent i løbet af det nyligt afsluttede opsving på råvaremarkedet, samt de millioner, som virksomhedernes direktører tjener.
Det er tydeligt, at arbejderklassen og de fattige i stor skala stemmer på ANC med en forståelse af, at ledelsen for befrielsesbevægelsen har fået en besked: sving til venstre… ellers!
Source: Socialistisk Standpunkt