Mandag den 18. februar deltog over hundrede mennesker ved præsentationen i forbindelse med udgivelse af Leon Trotskijs bog Revolutionen Forrådt.
Det er første gang, at en bog af den russiske revolutionære officielt
er blevet præsenteret på Cuba. Lanceringen fandt sted på bogmessen i
Havanna.
Entusiasmen var så stor, at 60 stole allerede var optaget et kvarter
før mødets start. Deltagerne i mødet var revolutionære fra tre
generationer fra mange latinamerikanske lande. Blandt de
tilstedeværende var den revolutionære veteran og trotskist Idalberto
Ferrara og hans søn, som også er revolutionær socialist, Juan Leon
Ferrera, som deltog i den revolutionære krig og senere arbejdede sammen
med Che Guevarra.
Det er fjerde gang, at den spanske Frederik Engels Stiftelse (FFE)
deltager i denne imponerende bogmesse, som finder sted i Cabaña
komplekset, et gammelt spansk fort, hvor Che Guevara oprettede sin
kommandopost, commandancia,
efter revolutionens sejr for næsten 50 år siden. Denne gang havde vi
besluttet os for at præsentere to værker, som efter vores mening er
afgørende for de debatter om socialisme, der finder sted over hele
Latinamerika og på Cuba. Det ene værk er Trotskijs bog, og det andet er
en udgave af det teoretiske magasin Marxismo Hoy, som handler
om Kina. Det indeholder et værk om landets revolutionære historie,
Trotskijs forord til Harold Isaacs bog om Kina, samt et dokument fra den Internationale Marxistiske Tendens, som analyserer processen med genoprettelse af kapitalisme i Kina.
Mødet
begyndte med en tale af Jordi Matorell, talsmand for den internationale
Hands Off Venezuela-kampagne og medlem af FFE. Han understregede, at
FFE’s tilstedeværelse på bogmessen er en del af vores
internationalistiske engagement for at forsvare den cubanske revolution.
Jordi forklarede begivenhedens historiske betydning. Det er første
gang, at en bog af Trotskij udgives på bogmessen. Bogen er skrevet i
1936 og forudsagde og forklarede den proces, gennem hvilken det
stalinistiske bureaukrati genindførte kapitalismen i Sovjetunionen i
slutningen af 1980’erne. Jordi pegede på, at bogens vigtige betydning
ligger i, dens videnskabelige analyse af det bureaukratiske systems
kollaps, som ikke var ”socialismens nederlag” som de borgerlige
propagandister sagde. I denne bog beskriver Trotskij den russiske
revolutions bureaukratiske degeneration, men han forklarer også de
materielle årsager: revolutionens isolation i et tilbagestående land.
Et af de emner, som Trotskij beskæftiger sig med, er den
udenrigspolitik, som det stalinistiske bureaukrati førte, og som forlod
proletarisk internationalisme til fordel for ideen om ”socialisme i et
land” og fredelig sameksistens, hvilket afspejlede den bureaukratiske
kastes interesser. Jordi pegede på, at den cubanske revolution mange år
senere stødte sammen med denne opfattelse, og han citerede fra Ches
tale i Algeriet, da han opfordrede til at ”skabe to tre, mange
Vietnam’er”, og hvordan han med alle midler forsøgte at sprede
revolutionen til andre lande, hvilket han betalte for med sit liv.
I Revolutionen Forrådt optegner Trotskij tre mulige
perspektiver for USSR. Det ene er en sejr til arbejderne og
tilbagevenden til Lenins styre med arbejderdemokrati. Det andet er et
borgerligt partis sejr, som ville begynde en tilbagevenden til
kapitalisme ved at privatisere jorden og den lette industri. Endelig
advarede Trotskij om, at en fortsættelse af bureaukratiets regime ville
føre til, at dette bureaukrati ville forsøge at omdanne sig selv fra
snyltende bestyrere af produktionsmidlerne til ejere af disse, hvilket
præcis var, hvad der skete.
Jordi forklarede, hvordan genindførslen af kapitalisme i det
tidligere USSR førte til en hidtil uset kollaps i økonomien,
levestandarden, levealderen, kunst og kultur osv. Han advarede om, at
genindførsel af kapitalisme på Cuba ville være endnu værre. Han pegede
på en vis naivitet blandt visse lag i det cubanske samfund om
indførelse af ”markedsøkonomi”, og han opfordrede til et
betingelsesløst forsvar for den cubanske revolutions fremskridt. Her
blev han afbrudt af bifald fra publikum.
Jordi præsenterede dernæst det teoretiske magasin om Kina, og han
optegnede den proces med genindførelse af kapitalismen, som har fundet
sted, der har været anført og kontrolleret af Kinas Kommunistparti. Han
understøttede sine argumenter med de mange tal og kendsgerninger, som
kan findes i IMT’s dokument. Selv om ingen kan nægte, at der har været
stor økonomisk vækst, er det sket gennem en enorm intensivering af
udbytningen af den kinesiske arbejderklasse, fremvæksten af enorme
regionale ubalancer, koncentration af rigdommene i den ene ende af
samfundet og fattigdom i den anden, 300 millioner arbejdsløse osv.
Langt fra at være socialisme af nogen art (ikke engang
”markedssocialisme med kinesiske karaktertræk”) er vi i Kina vidne til
fremkomsten af en særlig brutal art kapitalisme.
Den kendsgerning at Kina handler med Cuba og Venezuela bestemmer
overhovedet ikke produktionsmåden i dette land. Disse handelsforhold,
hvor nødvendige og retfærdiggjorte de end er, finder sted på
markedsvilkår. Hvor er de kinesiske læger i Caracas eller i Kashmir?
Den
positive side af processen er udviklingen af verdens største
arbejderklasse, som er begyndt at få bevidsthed om sine interesser, og
som uden tvivl vil spille en revolutionær rolle med konsekvenser over
hele verden. Dokumentet forklarer, at perspektivet for Kina, som i høj
grad afhænger af markedet i USA, der allerede er i krise, ikke er
fortsat vækst, men en overproduktionskrise og enorme sociale og
politiske omvæltninger.
Diskussionen om Kina er også vigtig fordi nogle præsenterer det som en
model, som den venezuelanske revolution skal følge, og de argumenterer
for, at hvis Kina ”går tilbage til markedet”, så er der intet behov for
at ekspropriere produktionsmidlerne i Venezuela.
Jordi sluttede af med at bekendtgøre den snarlige udgivelse af Alan Woods’ bog ”Marxisme og socialisme i det 21. århundrede – Anti-Dietrich”,
som river Heinz Dietrichs teorier fra hinanden. Dietrich argumenterer
for, at der ikke er brug for at der ikke er behov for at nationalisere
økonomien, og han giver et ”teoretisk” dække for reformisterne i
Venezuela.
Den cubanske kommunistiske journalist og forfatter Celia Hart deltog også i lanceringen af Revolutionen Forrådt.
Celia forklarede den enorme indvirkning denne bog havde haft på hende,
da det lykkedes hende at få fat på et eksemplar af den bog, som FFE nu
udgiver i Cuba. Hun roste både Trotskijs barnebarn Esteban Volkovs
forord til bogen, samt Alan Woods’ indledning, som hun anbefalede til
alle de tilstedeværende.
Celia var den person, der insisterede på, at FFE skulle være til stede
på bogmessen i Havanna for at sprede Trotskijs værker, og derfor var
det denne historiske begivenhed også hendes fortjeneste.
Celia
understregede, at stalinismens økonomiske politik fulgte en zig-zag
kurs og hvordan det var den fejlslagne højrepolitik med indrømmelser
til kulakkerne og andre kapitalistiske elementer, der tvang
bureaukratiet til at antage et program med kollektiviseringer og
industrialisering, som Venstreoppositionen havde talt for, men det
skete på den bureaukratisk og brutalt fordrejet måde.
Angående NEP sagde hun, at det var en politik med nødvendige
indrømmelser, men at Lenin altid havde anset det som strengt
tidsbegrænset og nødvendigt at holde det under kontrol, det var ikke et
gode i sig selv. I hendes mening var politikken med ”socialisme i et
land” den værste af alle stalinismens forbrydelser.
Hun understregede også lighedspunkterne mellem Trotskijs ideer og
ideerne som Che Guevara udviklede i ”Kristiske noter om USSR’s manual
om politisk økonomi”, som for nyligt er blevet udgivet, og hvori Che
fordømte udenrigspolitikken hos både USSR og Kina over for
tredjeverdenslandes revolutionære kamp, og han advarede om
genindførelse af kapitalisme.
Endelig foreslog Celia, at FFE skulle give et eksemplar af Revolutionen
Forrådt til Fidel Castro, og hun opfordrede alle de tilstedeværende til
at læse bogen grundigt og diskutere den.
Ved mødets afslutning blev begge udgivelser solgt for cubanske pesos.
Source: Socialistisk Standpunkt